Udnyt din have mest muligt med højbede

Som passioneret haveejer som har brugt hele vinteren på at planlægge næste havesæson kan det være nødvendigt også at bruge lidt tid på at sikre at der er plads til alt i haven. Det er her at et højbed kommer ind. De kommer i alle størrelser, former og højder, så de kan passe ind i enhver have. De kan f.eks. bruges i små skæve hjørner og derfor får du mulighed for at udnytte haven langt bedere, end hvis du har almindelige staudebede. 

Værd at vide om højbede

Selvom højbede er nemme og praktiske er det vigtigt ikke at klemme dem så tæt sammen at du ikke kan komme rundt omkring dem f.eks. med en trillebør eller en græsslåmaskine. Det er også vigtigt at de ikke har en brede der er større end 1,5 meter. Er de bredere en 1,5 meter kan det være svært at nå ind til midten og fjerne ukrudt. 

Hvis du kan er det også en god ide at købe eller bygge dem så høje, at du ikke skal bukke dig ned. Det gør at du slipper for at få ondt i ryggen når du fjerner ukrudt. Det gør det også svære for græsset at ende i højbedet. 

Flamingokasser og højbede

Mange holder af at benytte sig af hvide flamingokasser som passer til en pose jord. Her dyrkes blandt andet tomater, chili og agurker. Fordelen ved kasserne er, at de kan fyldes med vand, så man slipper for at skulle vande så tit. Har man en stor have med mange blomster og grønsager, kan det nemt tage et par timer hver aften at skulle vande.

De er imidlertidig ikke særlig kønne. Det kan løses ved hjælp af et højbed som passer til en flamingokasse. Det løser et æstetisk problem, samtidig med at man har fordelen ved flamingokassen.   

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *