Tapet ovenpå glasvæv – er det en mulighed?

Tapet ovenpå glasvæv – er det en mulighed?

Glasvæv har ikke vundet den største respekt blandt danske boligejere, men mange kvier sig alligevel ved tanken op at pille det hele ned og sætte filt op i stedet – er det i stedet muligt at springe over, hvor gærdet er lavest?

Er du træt af strukturen på dit glasvæv, er det fristende at ty til den helt enkle løsning; at sætte tapet direkte ovenpå. Men er det er en god idé? Vi har spurgt et malerfirma i København, og svaret er både og – det er nemlig ikke en absolut nødvendighed at fjerne glasvævet, inden du begynder at tapetsere. Det kræver dog lidt forberedelse, og der er som udgangspunkt to ting, du kan gøre.

Fuldspartling eller multipuds

Orker du ikke at bruge kræfter på at fjerne den gamle glasvæv, kan du i stedet vælge at fuldspartle væggene med sandspartel, hvorefter du limer glasfilt på – og ovenpå det kan du enten sætte tapet eller male.

En anden og meget populær løsning er at give væggene en omgang multipuds, der efterlader en jævn overflade, som er lettere at arbejde med, når du vil tapetsere – og den er også egent til ganske almindelig maling.

Problemløser – et overset produkt

En tredje og sidste mulighed – der godt nok ikke efterlader dig med tapetserede vægge – er at bruge såkaldt problemløser. Det er en tyk glasfilt, der er udarbejdet til netop at sætte op ovenpå glasvæv, og det kan du gøre uden at spartle først. Vil du give en eller flere vægge tapet efterfølgende, skal du først påføre vævfylder.

Overvej professionel assistance

De fleste boligejere finder det hamrende kedeligt at hive glasvæv ned og sætte tapet op, og hvis du er en af dem, kan du med fordel overveje, om det kan betale sig at hyre en professionel maler. Arbejdet bliver gjort hurtigt og effektivt, og du slipper for selv at finde arbejdshandskerne frem.